Beskrivelse
Træd ind i bonsaiens fascinerende verden, hvor kunst, natur og tålmodighed mødes i miniatureformat.
Denne introduktionsworkshop er designet til dig, der er nysgerrig på bonsai – uanset om du er helt ny eller har snuset lidt til emnet før.
Del 1: Historien bag bonsai
Vi starter med et kig ind i bonsaiens rødder – fra de oprindelige kinesiske penjing-landskaber til den japanske tradition, der forfinede og populariserede bonsai som kunstform.
Du vil få indsigt i:
- Penjings oprindelse – med billed-eksempler.
- Bonsaiens rejse til Japan og de ældste japanske udstillinger: Kokufu-ten, Taikan-ten, Gafu-ten – her viser vi også billeder af en dansker, der har vundet en af de prestigefyldte japanske udstillinger.
- Vi ser nærmere på værker af de største bonsaimestre som Kunio Kobayashi, Shinji Suzuki og Masahiko Kimura – sidstnævnte er den mest berømte bonsaikunstner i verden og har bl.a. været mentor for Marco Invernizzi, som også er en af vores egne mentorer.
- Vi viser også billeder af prisvindende træer fra The Trophy, herunder nogle af Mauro Stembergers vindertræer – Mauro er også en af vores mentorer, og vi deler gerne nogle personlige indsigter fra vores tid med ham.
Del 2: Praktisk introduktion til bonsai
Efter vi har fået en fornemmelse af bonsaiens historie og æstetik, bevæger vi os ind i den praktiske del.
Teori og pasning:
- Grundlæggende pleje: sol, vanding, gødning og skadedyrsbekæmpelse
- Æstetik og designprincipper
- Introduktion til styling, trådning og trimning
Gennemgang af træer:
Vi gennemgår de mest velegnede træarter til begyndere og hvad man skal kigge efter, når man vælger træer.
Praktisk øvelse:
Alle deltagere får mulighed for selv at arbejde med et træ – her lærer du at udføre grundlæggende styling og anvende tråd.
Det praktiske:
Deltagerantal: Maks. 10 personer
Sted: Hos Bonsai Murin, Brøndby Allé 17, 2660 Brøndby Strand
Varighed: 4 timer, 10:00 – 14:00
Materialer inkluderet: Du får udleveret en begynder-bonsaisaks og tråd til styling (værdi: 150 kr.)
Træer: Du kan medbringe dit eget træ eller købe et passende træ på dagen
Obs: Der vil bliver budt på kaffe eller te, medbring selv andre drikkevarer og evt. frokost.
Vi glæder os til at dele vores passion med dig!



Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.